Teatersommerskole

bannerfb

Der er åbent for tilmelding til vores Teatersommerskoler i uge 27 og 32!

Har du en skuespiller i maven? Vil du udfordre dit talent i en ny sammenhæng, eller prøve om teater er noget for dig? Teatersommerskolen er for alle på 6-16 år, uanset niveau og bopælskommune.

Beskrivelse
På fem dage skaber vi en forestilling. Du kommer til at arbejde sammen med professionelle skuespillere og andre børn og unge, som elsker at bevæge sig, skabe historier og spille forskellige roller.

Medbring: Tøj, som du kan bevæge dig i, madpakke, drikkedunk, godt humør og alle dine skøre idéer.

Adresse
Teatersommerskolen afholdes i KUBE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg.

Datoer
Uge 27 (mandag d. 1. – fredag d. 5. juli 2024)
Uge 32 (mandag d. 5. - fredag d. 9. august 2024)

Skema
Teatersommerskolen har undervisning kl. 10-14 mandag – torsdag, og kl. 10-16 fredag.
Der er visning for familie og venner fredag kl. 15-16.

Pris
1.750 kr. pr. person og uge
Hertil kommer et kostumetillæg på 50 kr.
I alt: 1.800 kr.

Tilmelding
Klik her for tilmelding.
Du behøver ikke at være elev på Pandoras Teaterskole i forvejen.
Pladserne bookes efter først til mølle-princip.

Fortrydelsesret
Hvis du fortryder din tilmelding inden 15. april, får du 50% af det betalte beløb refunderet.
Hvis du fortryder din tilmelding d. 15. april eller derefter, refunderer vi ikke beløbet.
Hvis dit barn bliver syg eller på anden måde forhindret i løbet af Teatersommerskolen, refunderer vi ikke beløbet.

Referencer

"Min datter deltog i teatersommerskolen i den sidste uge af skolernes sommerferie 2020 og havde en fantastisk oplevelsesrig, sjov og personligt udviklende uge. Både på det sociale plan og i forhold til at prøve kræfter med at stå på scenen var det en ubetinget positiv oplevelse for min datter, som efterfølgende har tilmeldt sig et af Pandoras hold i 2020-2021-sæsonen. For forældre, søskende og  bedsteforældre var det en superfin oplevelse at overvære forestillingen fredag. Det var især dybt imponerende at se, hvor meget børnene havde lært (både udenadslære og i forhold til at stå på scenen) på så få dage."
Forælder til deltager på Teatersommerskole

"Min 13 årige datter var med på Teatersommerskole for første gang i 2020. Det var en helt fantastisk oplevelse for hende. Der var en gruppe unge med på hendes egen alder, og det var vigtig for hende. Der var også var yngre børn, og alle deltagere i sommerskolen interagerede med hinanden. Vi – både forældre og vores datter – oplevede teaterskolen som en god og velfungerende helhed, hvor der blev gjort virkelig meget for, at enhver deltager følte sig velkommen og som en vigtig del af sommerskolen. Efter en uge opførte børnene og de unge Skatteøen med både teaterspil, dans og musik. Det var helt fantastisk, at det kunne nås på så kort tid. Der var både godt skuespil, sætninger der var lært, og fin interageren deltagerne imellem. Det vigtigste for os forældre var at se, at alle deltagerne i sommerskolen bidrog væsentligt til teaterstykket, og at det var glade og veltilpassede børn og unge, som stod på scenen. Helt generelt kan Teater Pandoras sommerskole karakteriseres ved at være venlig, rummelig, inkluderende, med respekt for det enkelte barn, og med blik for at alle skal være med og have det godt. Min datter skal helt sikkert være med igen næste år!"
Forælder til elev på Teatersommerskole

"Jeg synes det var megasjovt at lave teater. Jeg vil gerne gå på næste sommerkursus."
Deltager på Teatersommerskole, 7 år.

366623082_743591444234496_6339367821094791032_n
366367162_743635477563426_8178223202623020542_n
366368959_743634957563478_6693033942071016263_n-2